KORTE UDDRAG

 

Han kom til København med firetoget – sådan helt bogstaveligt. Lignede han også en, der var kommet ind med firetoget? Sikkert, i hvert fald set med københavnerøjne. Jo, han havde før været i København. Som tolvårig med skolen    i 1947. Nu stod han igen på Hovedbanegården, denne gang med søsterens aflagte, brune papkuffert i hånden, og anede intet om, hvordan han skulle finde vej til Haraldsgade. Han satte sig på en bænk og hev et bykort over København ud af kufferten. Ledte efter Haraldsgade. Syd eller nord, øst eller vest, han anede det ikke. Er der noget, jeg kan hjælpe med, spurgte en midaldrende mand og satte sig ved siden af ham. Jo, han havde i høj grad behov for hjælp. Manden, der nu havde lagt sin arm om hans skulder, tilbød at følge med  ham helt ud på Nørrebro, ja, til Haraldsgade. Nærkontakten med manden føltes ubehageligt, hvorfor kunne han faktisk ikke gengive rent tankemæssigt…..

------------------------

På to vægge var der bøger fra gulv til loft. Et flygtigt blik afslørede titler og forfattere, han aldrig havde hørt om. Forgæves kiggede han efter bøger, han måske havde læst som barn, eller som havde stået på den lille reol i hans hjem. Nej, der var ingen genkendelse. Og så disse underlige møbler i stål og læder, og lamper som ikke havde den mindste lighed med, hvad han kendte fra de hjemlige omgivelser. Og malerierne, som hverken lignede det ene eller det andet, besynderlige figurer, trekanter og kruseduller. Der havde åbnet sig en ny og helt ukendt verden for Søren, da Charlotte en lørdag aften første gang inviterede ham inden for…….  

------------------

”Bevar mig vel, Charlotte, hvor er jeg uvidende, hvad vil du med mig?”
”Gøre dig vidende, dit fjols”, havde hun svaret med en lille latter.

-----------------

Hvad bilder de sig egentlig ind, disse åndsmennesker, tænkte han, kan de ikke provokeres?”Sig mig engang”, sagde han højt, ”hvad mener I egentlig om Constantin Brâncuși som døde forleden?” Der blev helt stille! ”Hvem er han?”, var der en, der spurgte. Så lod han munden løbe, for her havde han en viden, de andre ikke besad. En detaljeret viden om den verdensberømte rumænsk/franske billedhugger, der havde sat det meste af det kulturelle USA på den anden ende med sine provokatoriske skulpturer, der både havde forarget og begejstret. Og om billedhuggerens udstilling på Museum of Modern Art i New York,  der i virkeligheden var højdepunktet efter hans debut   i 1924 på det avantgardistiske kunstgalleri 291 Fifth Avenue  i New York. Før nogen kunne nå at spørge eller sige noget, tilføjede han, at der her i huset, altså universitetet, var en professor Vilhelmsen, der for nogle år siden havde skrevet en afhandling om, ja, netop Brâncuși. Hallo, sagde Lisbet, siger manden ikke, at vi ikke har andet i hovedet end tal, rapporter og analyser? Siger han ikke, at vi ikke ved en skid om kunst og kultur? Jo, og han har jo ret, for vi ved ingenting uden for vort eget fagområde............

--------------------

Søren vågnede ved titiden, Charlotte sov endnu, det ene bryst var ikke dækket af dynen, han kyssede det forsigtigt, hun gav sig lidt, men vågnede ikke. Han fandt nøglen til det faldefærdige brændeskur, låste sig ind og øjnede en brændekurv, som han fyldte. Noget der lignede konturerne af en trækasse, var kommet til syne under brændestykkerne. Han fjernede dem stykke for stykke, og omsider kunne hele kassen trækkes frem. Der var bundet     en kraftig snor omkring, som uden besvær kunne løsnes.  Han løftede låget og så med forbløffelse på indholdet: To pakker med avispapir omkring, lignede pistoler, fire æsker pistolammunition, i bunden af kassen en adskilt maskinpistol og under den en stor kuvert. Hvad i himlens navn er det, jeg står med her, tænkte han. Han gik ind med……….

--------------------

Det havde været spændende på den måde at udforske hinandens intellekt under helt afslappede forhold. De var intellektuelt kommet tæt hinanden, men det var Charlotte, der var i besiddelse af den afgørende viden.Tæt var de også kommet på hinanden gennem det erotiske spil, de havde spillet hele ugen igennem. Gennem spillet havde de udforsket hinanden og hinandens grænser, som aldrig før. De havde følt sig frie, helt frie. Og havde eksperimenteret med deres erotiske formåen gennem hele ugen. Erotik var ikke kun forbeholdt det seksuelle, men også det følelsesmæssige. De hørte…….

------------------

Du er et fjols, havde hun sagt med forbitrelse i stemmen, et stort forbandet fjols uden rygrad af nogen art. Det var ret stærke ord, som sved. Men var det ikke uretfærdigt, når nu sagen var, at han simpelthen ikke havde hoved til det? Sludder og vrøvl, du er et skvat, gå, gå med dig, forsvind, jeg gider dig ikke, havde hun sagt og åbnet døren. Det var ikke, hvad han havde forventet, men hvad havde han egentlig forventet? Lidt trøst, lidt forståelse, men havde fået det modsatte, endda i en grad, der var kommet fuldstændigt bag på ham. Næste morgen var han kommet til den erkendelse, at han stod over for et nederlag, hvis han holdt fast i sin beslutning om at droppe ud. Nu fik tvivlen............

------------------

For  blot et par dage siden havde han fået brev om, at han  var optaget på studiet Kunsthistorie.  ”Faget  kunsthistorie har kunstværkerne som grundlag. Kunsthistorie omfatter de visuelle kunstarters historie, æstetik og videnskab fra antikken til i dag”. Sådan var det formuleret i universitetets skrivelse. Det var ikke en afslappet Søren, der nu var undervejs til forældrene i Sønderjylland på den uges ferie, han havde bevilget sig selv. Måske kunne den korte ferie lindre hans psykiske smerte. På Storebæltsfærgen Freia havde......

-------------------

Hun kiggede sig omkring, tøvede lidt forundret foran et par surrealistiske litografier af Wilhelm Freddie. Diverse kvindelige og mandlige kønsorganer og et enkelt gebis kunne anes i hele dette surrealistiske kaos. Han bemærkede hendes imaginære afstandtagen. Han fortalte om kunstretningen, der var skabt af den spanske kunstner Salvador Dalì. Han må være sindssyg, ham Dalì, havde hun svaret. Birthe havde sat sig i den dybe lænestol og lagt benene op på puffen. Han hentede glas og to øl.........

-----------------

Birthe vendte sig langsomt mod ham, og med ét stod de tæt over for hinanden. Uden et ord løftede hun armen og aede ham forsigtigt på den nøgne skulder. Langsomt knappede han den øverste knap op i hendes pyjamas, så den næste og den næste igen. Han bøjede sig frem og lod sine læber røre hendes ene bryst. Hun tog hans ansigt i sine hænder og kyssede ham forsigtigt. Så omfavnede de hinanden, stadig uden et ord. Pludselig gjorde hun sig fri og kiggede ham intenst i øjnene:...........

-------------------

Begge tænkte de tilbage på dét, der var sket, siden hun i slutningen af november havde overnattet hos Søren. Dagen efter havde hun sendt ham et brev, hvor hun beskrev alle de tanker, hun havde gjort sig siden dagen forinden. Det var et kærligt brev, men fuld af realisme omkring deres forhold til hinanden. Var det noget flygtigt, de begge - eller den ene af dem - havde bevæget sig ud i, eller var der substans ? Hun  havde ikke svarene, eller måske havde hun alligevel, hun udtrykte tvivl, men lidt længere fremme i brevet var det, som om tvivlen var elimineret. Det var et meget langt brev, som Søren havde brugt timer på at afkode. Uden resultat. Igen og igen læste han brevet igennem og nåede også gang på gang til en anden fortolkning, end den tidligere. Hun benyttede sig af mange kærlige udtryk, som hun med andre ord ophævede til noget andet. Tilsyneladende i hvert fald. Et vanskeligt brev, skrevet i et sprog, som var udpræget akademisk, næsten.............

------------------

De seneste nætter havde de ligget nøgne, og  for begge havde det været en sjælelig belastning at føle, men   ikke røre, men undgå, at deres kroppe rørte hinanden, var umuligt. Nu havde hun rørt ved ham, taget om hans lem, der voksede i hånden på hende. Flyttede hånden og tog varsomt om testiklerne. Hun mærkede, hvordan det dunkede i skødet på hende. Var hun parat til det ultimative? Hun satte sig overskrævs på Søren. Tog om hans..........

------------------

Med titlen ”Kunsten fortæller historie, og historien skaber kunst” afleverede Søren essayet den 30. januar. Det var lykkedes ham at koble forskellige landvindinger, som eksempelvis opfindelsen af kompasset og udviklingen af bogtrykkerkunsten, ind i en slags symbiose med nogle af den tids betydeligste kunstnere, blandt andre Leonardo da Vinci, Dürer, Giorgione, Michelangelo, Rafael og Tizian. Birthe havde læst korrektur på essayet, men var ikke i stand til at bidrage med noget historisk eller kunstnerisk. Hun syntes det var flot, hvorimod Søren mente, at det lige netop kunne bære igennem. Den 20. februar – Søren ville til sine dages ende huske denne dato – efter en forelæsning af den brøsigt udseende, omkring tresårige professor Lyngby, bad denne ham om at følge med. Det første Søren bemærkede var, at hans essay lå øverst i den store bunke på skrivebordet. Professoren…….

---------------------

”Hvem er det”, hviskede han. ”Det er mig, Kirsten, må jeg komme ind?” Han åbnede døren på klem. Kirsten smuttede ind. I halvmørket kunne han se hendes lårkorte natkjole, som hun lynhurtigt krængede over hovedet. ”Der er plads til os begge i soveposen, kom Søren”. Hun trak ham ned på briksen. Søren var ganske overrumplet og ude af flippen. Dette var dog ganske ophidsende.Pludselig lå de tæt omslynget i den snævre sovepose. Hendes små faste bryster klemtes ind mod hans bryst. Hun kyssede ham furiøst. Han holdt lidt igen........

----------------------

Hun var nøgen. Det var længe siden, hun spontant havde  lagt sig i hans seng. Hun græd. Hulkede. De lå længe tæt omklamrede. Pludselig satte hun sig på knæ og bare stirrede på ham. ”Jeg er så ulykkelig, Søren, at blive……

--------------------

Henrik kom med mellemrum og gav gode råd og forhørte sig om fremskridtene. En dag havde han stillet sig foran hende og langsomt lindet den øverste knap i hendes bluse, så den næste, den næste igen osv., uden hun havde reageret. Du er smuk, havde han sagt. Forsigtigt havde han taget blusen af hende, løsnet bh’en, indtil hun stod foran ham med nøgen overkrop. Han bøjede sig og kyssede højre brystvorte. Den var hård. Så den anden. Hun havde stået helt stille, nærmest   i trance. Så rørte han forsigtigt ved brysterne. Du er smuk, havde han gentaget. De er smukke, tilføjede han. Hun var kommet til sig selv og skubbede ham langsomt væk. Bagefter havde hun ikke kunnet forstå, hvordan hun havde ladet ham gøre det. Hun havde ikke følt ubehag, tværtimod følte hun sin kvindelighed endnu en gang bekræftet. Dét, som Søren havde bekræftet hende i hver eneste dag, de havde kendt hinanden. Alligevel havde oplevelsen.........  

------------------